Portræt Erik Petersen

Portrætfoto – mad og drikke

Der findes et enkelt tip, som nærmest som et trylleslag fjerner op til 10 år fra enhver persons alder i et portræt, og det er så simpelt, at det næsten er snyd:

Drik rigeligt med vand på dagen for fotograferingen.

Med tilstrækkeligt vand i kroppen spændes huden ud og eventuelle smårynker forsvinder, samtidig med at du får klare øjne og i det hele taget føler dig mere oplagt.

I stedet for at glatte rynkerne ud kan man selvfølgelig også forsøge at undgå rynkerne i det hele taget, men det kræver en god portion selvdisciplin:

Undgå for meget alkohol, tobak, slik, chips og sodavand i ugen op til fotograferingen.

Hjernen ELSKER disse ting, men din hud kvitterer med alverdens problemer: Rynker, knaster, bumser og en fedtet overflade, og selvom du kan redde en del med pudder og concealer, er der altså grænser for magien.

Vand i passende mængder er i øvrigt ikke noget, man kun bør have fokus på op til dagen hvor man får lavet et portræt – det er i det hele taget meget gavnligt, og min påstand om de 10 år er ikke grebet helt ud af luften:

http://www.udeoghjemme.dk/artikler/mirakler/2014/juni/25-verdens-billigste-skoenhedskur.aspx

Og drenge – det her er altså ikke bare noget skønhedsfims for tøserne! I bryder jer jo heller ikke om at ligne en fedtet, syltet agurk på jeres portræt, vel?

Se mere om portrætfotografering her.