Koster jeres markedsføring jer kunder?

Efter en periode med næsten 10 års krise, er troværdighed og pålidelighed blevet afgørende faktorer, når kunderne omhyggeligt og forsigtigt vælger nye partnere og leverandører. Det kræver en meget ærlig markedsføring at skabe sig et hul i markedet i den barske B2B-verden.

Én af de allerførste faktorer er spørgsmålet om, hvorvidt man tør stille sig frem og sætte ansigt på sin egen virksomhed og dens produkter. Analyser har afsløret, at siden med medarbejderne ofte er blandt de tre mest besøgte på en virksomheds hjemmeside. Som regel er der både et billede og en lille beskrivelse af medarbejderens rolle i virksomheden.

I de tilfælde bruges der MERE tid på at betragte det frimærke-store billede, end på at læse beskrivelsen.

Videnskabelige tests har påvist, at billeder er i stand til at øge troværdigheden af en virksomheds markedsføring meget markant. Dette sker, fordi en tekst, som ledsages af et billede, opfattes som op mod 20% mere troværdig end teksten alene. Billedet skal have en vis relevans, men derudover er det billedet alene, der øger troværdigheden!

Markedsføring med portrætter

Billederne skal gøre en forskel i jeres markedsføring

Markedsføring med egne billeder sælger mere end generiske billeder

Vi har oplevet virksomheder, som – med et salgsmateriale med vores personale- og produktfotos – har fået adgang til at præsentere deres produkter overfor kundens egne sælgere. Efterfølgende har kundens sælgere brugt materialet og har set salget gå markant i vejret.

Præsenterer den ene importør varerne i et katalog med de oprindelige producenters billeder? Har den anden importør fået udarbejdet et helt nyt, ensartet bibliotek af produktbilleder til varekataloget? Jamen så står den sidstnævnte selvfølgelig stærkere i kampen.

Man har simpelthen konstateret, at generiske leverandør-billeder, som også bruges af konkurrenterne, ganske enkelt bliver overset af kunderne. Det samme gælder stock-photos fra en af de mange online billeddatabaser,

Vi er simpelthen blevet så vant til at se billeder med fire glade kontormedarbejdere af forskellig race og køn, i nystrøgne skjorter i et lyst og intetsigende kontormiljø, at vores hjerne nægter at bruge tid på dem. Billederne bidrager ikke med relevant information, så øjnene glider let og uhindret hen over dem. Vi har altså lige spildt god, markedsførings-duelig plads på absolut ingenting.

Spilder I plads, kræfter og penge på at skade jeres egen markedsføring? Så har I brug for nogen, der har det som sin primære mission at gøre amerikanske billeddatabaser til fortid i dansk markedsføring!

Klik videre til vores side om firmaprofilering for at se, hvordan I kan sammensætte jeres helt egen pakke med billeder.