Britt Kjær Overgaard kontaktede mig for at få lavet en portfolio med forskellige billeder til brug for markedsføringen af hendes reklamebureau, Britt&Ko, og havde en række ønsker til det udtryk og den histore, billederne skulle formidle til potentielle kunder.
Det var vigtigt for Britt at få en portfolio som kunne bruges både på tryk og online, og til alt fra helsides profilartikler i avisen til små profilbilleder på et visitkort – altså billeder som spænder fra helfigur til meget tætte portrætter. Samtidig ville hun gerne vise både den formelle og den mere afslappede side af sig selv, så det blev en dag med rigtig mange tøjskift undervejs – til gengæld blev resultatet lige, som Britt ønskede det.