Produktfoto - solceller

Produktfoto – KlimaEnergi A/S

KlimaEnergi A/S ville gerne have en samling produktbilleder af solcelleanlæg, de havde installeret for kunder. Billederne skal bruges i markedsføringsmateriale og på sociale medier, og skal vise bredden af de produkter, der kan leveres, og de meget forskellige typer anlæg, der kan laves.

Billederne blev taget over to dage, men faktisk tog det mere end én uge, før vejrguderne forbarmede sig over os og lod solen skinne det meste af en hel dag uden overskyede perioder.

Som virksomhed er det en faktor, man skal være meget opmærksom på: Hvis ikke der er afsat tid til forsinkelser kan det blive voldsomt dyrt (fordi fotografen må køre ud over flere dage og kun kommer hjem med få brugbare billeder ad gangen) eller man kan ende med et middelmådigt resultat (fordi man måtte tage til takke med de billeder, der blev lavet under sub-optimale forhold).

I dette tilfælde var det ikke noget problem at vente, og det betød at vi fik en serie produktfotos med smukt dansk sommervejr og stålende solskin som en flot kulisse for de mange solcelleanlæg.

Det samme gjorde sig gældende, da man ville udvide porteføljen med billeder af selve monteringsprocessen: Godt vejr og præcis planlægning gjorde, at vi kunne dokumentere hele arbejdet fra start til slut, og næsten uanset hvilken del af monteringen (eller et eventuelt forudgående renovationsarbejde) man gerne vil vise i markedsføringsmaterialet, er der et billede som passer.

Typisk pris for projekter af denne type (over 100 færdige billeder): 8.000 – 10.000 kr., men det kan variere meget afhængig af lokale forhold og fysiske afstande.