PortrætPortfolio

Med dig i centrum

En PortrætPortfolio-session er for dig, der gerne vil have mulighed for at fortælle hele din historie i billeder. Du forstår at dit personlige brand og din virksomheds brand hænger ubrydeligt sammen, og ønsker en fotografering som giver en unik mulighed for at komme hele vejen rundt om dig som person, både privat og professionelt.

Sammen planlægger vi en fotografering, hvor hvert billede har et formål. Vi viser den professionelle, kompetente side af dig, vi finder din passion og dit hjerteblod, og vi matcher det hele med lokationer og lys, som får din personlighed til at stå knivskarpt.

Tid til grundighed

Der er afsat 3 timer til hele sessionen, så vi har masser af muligheder for at arbejde med garderobe, farver og udtryk undervejs. Hvis tiden og afstanden tillader det, kører vi også gerne ud og laver nogle af billederne på en anden lokation end studiet – i galleriet ovenfor var vi f.eks. på besøg i Drejer og Falkenbergs lokaler for at tage billeder af Tinne i hendes naturlige arbejdsmiljø.

De færdige billeder leveres som digitale filer i både sort/hvid og farve, og i flere størrelser til brug for web og print. Filerne navngives typisk med lokationen og dit navn, så den efterfølgende brug (f.eks. hos reklamebureauet eller i forbindelse med artikler i magasiner og aviser) bliver så enkel som mulig.

Pris

En PortrætPortfolio-session koster 3.495,- excl. moms og eventuel kørsel til eksterne lokationer. Der er mulighed for at supplere med en professionel make-up artist, som også kan håndtere styling af håret – kontakt os for et tilbud på disse ekstra services.

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem