Portrætfoto til virksomheder

Portrætfotos af virksomhedens medarbejdere er jeres ansigt udadtil overfor alle de potentielle kunder, som møder jer på internettet for første gang, og er vigtige værktøjer til at fremstå troværdige og ærlige.

Vi hjælper jer med at lave portrætter som passer specielt til jeres behov og budget, og giver jer præcist det udtryk, I ønsker at vise i forholdet til jeres kunder – til en pris, alle kan være med til.

Brug meget gerne galleriet ovenfor som inspiration til din egen opgave, eller se vores side med referencer for flere forslag.

Priser på portrætfoto

Prisen for en individuel portrætsession i studiet starter ved 495,- kr. plus moms, mens priserne for medarbejderportrætter i virksomhedens lokaler kan komme helt ned på 125,- kr. pr. medarbejder (plus opstartsgebyr og kørsel) – se en detaljeret prisliste på siden med pakkeløsninger. Der laves altid to færdige portrætfotos (f.eks. et formelt og et afslappet portrætfoto) og begge leveres i både farve og sort/hvid.

Portrætfoto i praksis

For enkeltpersoner er det nemmeste at få lavet et portrætfoto i studiet, men langt de fleste virksomheder sparer tid ved at lave en portrætsession i virksomhedens lokaler og få taget billeder af alle medarbejderne i én omgang.

Der kræves et almindeligt mødelokale med et frit gulvareal på minimum 4×6 meter med et enkelt 220V-stik for at lave en sådan session, så stort set enhver virksomhed vil have de fysiske rammer tilgængelige.

Levering

Alle billeder leveres via Dropbox eller på et USB-stick efter eget ønske. Filer til brug for både tryk, websider og sociale medier leveres som standard, og vi laver så vidt muligt filnavnene så firmanavn og personnavn indgår i filnavnet. Reklame- eller webbureauet kan derfor håndtere de leverede billeder enkelt og uden misforståelser.