Firmaprofilering – Skorstensgaard

Skorstensgaard er en af landets førende, frie autoværkstedskæder. Virksomheden er startet i 2009 af brødrene Martin & Anders Skorstensgaard, som altid har arbejdet med drift af autoværksteder, både selvstændigt og som driftsansvarlige på mærkeværksteder.

Skorstensgaard blev i efteråret 2014 nomineret til Entrepreneur of the Year samt kåret som Gazellevirksomhed af Børsen, og blev kåret som årets værksted af kunder og kolleger i både 2016 og 2017. Firmafotograferne har siden april 2017 løst alle fotoopgaver for Skorstensgaard, og har været på farten fra Esbjerg i vest til Taastrup i øst for at fotografere de nyåbnede afdelinger og deres administrative medarbejdere.

Vi arbejder meget tæt med marketingsafdelingen hos Skorstensgaard, således at vi leverer deres billeder navngivne og farvekorrigerede efter Skorstensgaards helt egne specifikationer. Dette betyder at marketingsafdelingen ikke skal bruge tid på efterbehandling af billederne, men uden videre kan bruge dem på virksomhedens hjemmeside.

Umiddelbart er denne type opgave svær at prissætte, da der er rigtig mange faktorer, der spiller ind: Skal alle billeder laves på den samme lokation, eller skal vi stille udstyret op og pille det ned igen flere gange i løbet af dagen? Kan vi risikere ventetid, fordi vi fotograferer på en arbejdsplads og derfor kan opleve pludselige skift i dagens plan? Skal vi opstille kunstigt lys, eller kan vi klare os med det naturlige lys? Hvor meget skal billederne efterbehandles?

Et meget løst udgangspunkt vil være priser fra 4-6.000 kr. for en halv dags fotografering, men kontakt os og lad os få en snak om dit specifikke behov – det vil du være bedre tjent med.