Portrætfoto – Coachers i Horsens

Historien om Coachers i Horsens og deres portrætfoto-session er næsten et studie i tilfældigheder og netværk.

Der kan trækkes en lige linie fra fotograferingen af en anden kundes regnskabspræsentation (foretaget af Thomas Mygind) over en portrætfoto-session med Thomas selv, til en komplet portræt-serie for samarbejdspartneren Coachers, med Preben Braagaard i spidsen.

I forbindelse med en overhaling af deres hjemmeside, ville Coachers gerne have et lysere og mere moderne udtryk til deres medarbejder-fotos.

Derfor drog hele flokken fra Horsens til de hellige haller i Kolding for at få en opdatering af deres portrætfoto. Over en lang eftermiddag lavede vi en komplet portfolio med både formelle og afslappede billeder af alle medarbejderne.

Ønsket var at få lavet billeder, hvor den enkeltes personlighed trådte frem, både i påklædning, udtryk og i mimik. Det blev en dag med rigtig mange store grin og vilde fagter, og med nogle rigtig gode portrætter i kassen. Glem alt om kanindræber-kurser – en portrætfotografering ryster jer rigtig sammen!

Billederne er for så vidt meget enkle, men det vigtige er, at de er resultatet af nogle grundige overvejelser fra virksomhedens side. Det kan godt være, at det “blot” er et portrætfoto på en lysegrå baggrund, men det er ikke noget tilfælde, at de ser ud som de gør. Ved at holde billederne i sort/hvid blev det meget nemmere at lave et ensartet udtryk til hjemmesiden, visitkort og lignende. Samtidig har lyslægningen givet former til ansigtet og liv i øjnene, med et meget moderne og venligt udtryk.

Overvejer du at få opdateret dine medarbejderes portrætfotos på samme måde? Se mere om priser og hvilke muligheder, du har som kunde, på siden om portrætfotos til erhverv.

Kontakt

Brug for hjælp? Spørgsmål til en opgave. Behov for lidt sparring? Lyst til en kop kaffe og lidt inspiration? Kom glad – jeg hjælper rigtig gerne!

Anders C. Madsen fotograf
Kontor

Vestergade 32
6622 Bække

Studie

Dalbygade 40H
6000 Kolding