Koster jeres markedsføring jer kunder?

 

Sæt ansigt på virksomheden

Efter en periode med næsten 10 års krise er troværdighed og pålidelighed blevet afgørende faktorer, når kunderne omhyggeligt og forsigtigt vælger nye partnere og leverandører, og det kræver noget helt særligt at skabe sig et hul i markedet i den barske B2B-verden. Én af de allerførste faktorer er spørgsmålet om, hvorvidt man tør stille sig frem og sætte ansigt på sin egen virksomhed og dens produkter. Analyser har afsløret, at siden med alle medarbejderne ofte er blandt de tre mest besøgte på en virksomheds hjemmeside. Samtidig ved man, at hvis der både er et billede og en lille beskrivelse af medarbejderen og dennes rolle i virksomheden, bliver der brugt MERE tid på at betragte det frimærke-store billede end på at læse beskrivelsen.

Videnskabelige tests har påvist at billeder – gode, unikke billeder – alene er i stand til at øge troværdigheden af en virksomheds markedsføringsbudskab i en meget markant grad. Dette sker, fordi en tekst som ledsages af et relevant billede – alene i kraft af billedet – bliver opfattet som værende op mod 20% mere troværdigt end teksten alene. Der er en grund til, at ugebladene har et sammensat billede af en bister Dronning Magrethe og en brødebetynget Prins Joachim på forsiden, sammen med teksten om, at der er “Kæmpekrise i Kongehuset!” – også selvom de to billeder tydeligvis er taget med et par års mellemrum og ved helt forskellige lejligheder.

Der skal gøres en forskel

Vi har oplevet virksomheder, som med et gennemarbejdet salgsmateriale – med vores personale- og produktfotos – har fået adgang til at præsentere deres produkter overfor kundens sælgere på et niveau som ingen andre før dem, og som efterfølgende har set salget gå markant i vejret. Det er klart, at hvis man har valget mellem en importør, som præsenterer varerne i et katalog med de oprindelige producenters billeder, og en importør, som har fået udarbejdet et helt nyt, ensartet bibliotek af produktbilleder til varekataloget, jamen så står den sidstnævnte betydeligt stærkere i kampen.

Omvendt har man også konstateret, at generiske leverandør-billeder, som er de samme som konkurrenterne bruger, eller stock-photos fra en af de mange online billeddatabaser, stort set bliver overset af kunderne. Vi er simpelthen blevet så vant til at se billeder med fire glade kontormedarbejdere af forskellig race og køn i nystrøgne skjorter i et lyst og intetsigende kontormiljø, at vores hjerne nægter at bruge tid på dem. Billederne bidrager ikke med nogen særlig information, så øjnene glider let og uhindret hen over dem, og vi har lige spildt god, markedsførings-duelig plads på ingenting.

Spilder I plads, kræfter og penge på at skade jeres egen markedsføring? – så har I brug for nogen, der har det som sin primære mission at gøre amerikanske billeddatabaser til fortid i dansk markedsføring!

Klik HER for at se, hvordan I kan sammensætte jeres helt egen pakke med billeder til en meget konkurrencedygtig pris.

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem