Produktbilleder – forberedelse er nøglen

Produktbilleder er ofte ret “u-glamorøst”, rent fotografisk, men der er alligevel en del ting, der skal være omhyggeligt forberedt for at få det optimale ud af billederne. Produktfoto er en disciplin, hvor effektivitet er et nøgleord, og hvor rentabiliteten af de producerede billeder kan påvirkes ganske meget, hvis der spildes for meget tid på dårligt planlagte arbejdsgange.

Specielt blanke emner (f.eks. smykker, ure, sanitet og spejle) skal være pinligt rene og fri for støv, snavs og ridser, da det vil være tydeligt i det færdige billede, at man ikke har gjort sig den sidste ulejlighed. Det er altid en god idé at have en pakke engangsklude, vinduesrens og et par viskestykker klar til en hurtig indsats – specielt hvis der er tale om større produkter, som man håndterer med de bare hænder når de håndteres inden fotograferingen.

Inden fotograferingen er det vigtigt, at der er lavet en detaljeret liste over de produktbilleder, der er brug for af den enkelte vare, og de rekvisitter, der eventuelt skal bruges. Listen med billeder skal være meget specifik med hensyn til varens position og hvilken del af varen, der skal være i fokus (dette er specielt vigtigt under lyslængningen). I kender jeres produkt (og konkurrenternes ditto) – det gør fotografen ikke.

Sørg endelig for, at der er ekstra rekvisitter og produkter tilgængelige! Det er virkelig noget hø, hvis et stearinlys eller en glasskål ryger på gulvet og knuses midtvejs, hvorefter alle går til frokost mens en stakkels kontorassistent sendes halsende i byen efter en erstatning – og kommer tilbage med to eksemplarer, begge i den forkerte farve…

Se flere eksempler på produktfotos her.